Dokkedal Skole
Mere end 200 års skole i Dokkedal endte brat
Når vi nu skriver 2023 er det netop 30 år siden, at Dokkedal Skole måtte lukke – mere eller mindre frivilligt. I mere end 200 år var byen med fiskere og landmænd ret isoleret, og børnenes undervisning ville være umulig uden en lokal skole, selv om det var den stråtækte – ja, den var faktisk stråtækt.
Skolen lå i næsten 100 år på Mulbjergvej 17 – lige ved siden af den gamle købmand. Bygningen er opført i 1847 og skolen blev først flyttet i 1939, da myndighederne fandt forholdene utilfredsstillende. De godt 20 elever blev flyttet til en helt nybygget skole på Møllesøvej 12.
Dengang anede de færreste, hvad der skulle ske inden for ganske få år. Under 2. verdenskrig var hvert et kvistværelse fyldt op af mænd, der arbejdede med tørv i mosen, men det var først efter krigen i midten af ’50erne, at skolen oplevede et helt uset boom i antallet af elever fra de børnerige familier, der rykkede ind i de 50+ nybyggede statshusmandsbrug omkring Dokkedal. Her nåede elevtallet op omkring 150, og skolen måtte udvides flere gange.
Men tiderne skifter, og det store eksperiment med husmandsbrug slog fejl. Efter nogle års kamp for at få pengene til at slå til fandt de normalt hårdt arbejdende husmandsfamilier ud af, at det var lettere at tjene penge ved at gå på arbejde, og derfor flyttede mange til byen og tog børnene med.
Derfor var der ingen vej tilbage for skolen, og da antallet af elever faldt til 15 i 1993, og der kun var to nye elever. Efter at have mobiliseret hele byen få år i forvejen for at bevare skolen, måtte bestyrelsen i 1993 bide i det sure æble og selv bede kommunen om at lukke skolen i god ro og orden.
Sådan blev det, og de fleste af eleverne fortsatte i skolen i Mou, og siden er der også kommet børn i friskolen i Egense fra Dokkedal.
Hvordan det egentlig gik til med lukningen og hvordan situationen blev opfattet da de skete, er beskrevet i et lille hæfte med artikler, der blev udgivet af skolebestyrelsen ved lukningen. Skriftet indeholder også en oversigt over skolens historie og de kendte ledere helt fra 1813.
Artiklerne gengives herunder, hvor der også er grund til stor tak til Lokalhistorisk Arkiv i Gudumholm, herunder brug af billeder fra arkiv.dk.
Skoleklokken skal afmonteres
Landsbyen Dokkedal ligger smukt på Himmerlands østkyst – lige ud til Kattegat.
Mange af husene har direkte udsigt over havet, og vest for byen strækker sig det enestående og fredede naturområde Lille Vildmose. Her er dejligt. Det er egentlig ikke til at forstå, at Dokkedal lige så langsomt er ved at blive affolket.
Men det er det, der er ved at ske. 10 huse står tomme. og det sker jævnligt, at endnu en familie flytter væk – for at komme tættere på storbyen Aalborg, hvor jobbene og alle tilbuddene er.
Mange af de tomme huse har været beboet af børnefamilier. og når en flyttevogn kører ud af Dokkedal, betyder det tit, at der dagen efter mangler en eller to små frakker på knagerækken i den lille landsbyskole på Møllesøvej 12 lige over for kirken. Der er allerede god plads på knagerækken. I år er der kun i alt 15 elever på skolen, der har børnehaveklasse og 1.-4. klasse.
Når klokken ringer ud til sommerferie om ca. tre måneder, er det slut. Skolen lukker. Klokken bliver afmonteret. Og knagerækken bliver sat en meter højere op på væggen, så den passer til de voksnes tøj. Bygningen bliver sikkert omdannet til beboerhus eller sådan noget.
Tidsskriftet BØRN Skole og Samfund
Nr. 3 Marts 1993
Skolebestyrelsens sidste hilsen:
Et vemodigt skole-farvel
Med dette lille hæfte vil skolebestyrelsen for Dokkedal Skole gerne markere afslutningen på skolens virke.
Der har været skole i Dokkedal i over 200 år. Derfor er det naturligvis vemodigt at sige farvel, men tiderne har gjort det nødvendigt.
Skolebestyrelsen vedtog på sit møde i november 1992, at indstille til Sejlflods kommunalbestyrelse, at skolen nedlægges ved afslutningen på skoleåret 1992-93, og eleverne overflyttes til Mou Skole.
Det blev vedtaget, og lukningen er en realitet 1. august 1993.
Gennem årene har det ellers fra befolkningens, fra skolenævns, elevernes og lærernes været kæmpet for at bevare skolen.
Skiftende kommunalbestyrelser har behandlet forslag om nedlæggelse af skolen, når rationaliseringer og besparelser har været på dagsordenen, og nye love har gjort ændringer i skolestrukturen nødvendig.
Mest markant var modstanden mod skolenedlæggelsen i 1979, forældrene holdt børnene hjemme fra skole i flere dage.
Sidst var der forslag om at lukke skolen var i 1991. Den nuværende skolebestyrelse var lige tiltrådt, da et af de første punkter der skulle behandles, var skolestrukturen i Sejlflod Kommune, herunder nedlæggelse af Dokkedal Skole.
Eftersom vi havde lyst til skolearbejdet, og havde interesser for Dokkedals fremtid, mobiliserede vi alle kræfter. Der blev holdt borgermøde, samlet underskrifter m.v.
Det lykkedes at overbevise politikerne om det rigtige i at bevare skolen både fordi byen uden skole var mindre attraktiv at bosætte sig i. På daværende tidspunkt var der 25 elever.
Her tre år efter, er der kun 15 elever fordelt på fem klasser tilbage. Skolebestyrelsen mener det er for få. Undervisningen er i orden, men det menneskelige og sociale er ikke i takt med tiden, hvor der kræves større og større enheder.
Det alspejler sig også i landsbysamfundet Dokkedal, hvor der for nuværende hverken er butikker eller håndværker-virksomheder i drift. Kroen er for tiden eneste forretning.
Der skal lyde en tak til Dokkedals beboere, til forældre, elever og lærere for den opbakning skolen altid har fået, og vi håber, at opbakningen forsat må følge eleverne til deres nye skole.
Samtidig håber vi også på stor interesse for et nye medborgerhus her i skolen. Kommunalbestyrelsen har velvilligt stillet en del af lokalerne til rådighed for byens borgere, så vi fortsat kan mødes til forskellige kulturelle aktiviteter.
I det følgende fortælles lidt om Dokkedal Skoles historie fra 1813 og frem til 18. juni 1993.
Dette skrift havde ikke været muligt uden medvirken af H. Greve Madsen, Mou, der efter optegnelser fra lærer N. C. Pedersen, Mou (1889-1932) har bidraget med materiale.
Også en tak til gamle elever for udlånte billeder.
Dokkedal, 18.juni 1993
Skolebestyrelsen
Poul Lund Pedersen, formand
Bente Ulrich, næstformand
Else Nielsen
Else Skjølstrup Larsen
Ella Kjeldsen
Elisabeth Lund Pedersen
Birthe Bach Hansen
Helga Borup, rengøringsassistent
Bente Andersen, lærer
Jens Brink, skoleleder
I Dokkedal lukker forældrene selv skolen
Sejlflod kommunalbestyrelse mødte ingen protester, da den i november 1992 besluttede at lukke den lille landsbyskole i Dokkedal. Forældrene havde nemlig selv bedt politikerne om at gøre en ende på skolen
Kovending
Historien om Dokkedal Skoles lukning er klassisk: Eleverne falder fra, og kommunen dømmer den lille skole til døden. Men der er en ting, der gør lukningen af Dokkedal Skole speciel. Det er nemlig forældrene selv, der har afsagt dødsdommen og bedt kommunen om at eksekvere den.
De forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen var enige, da de på et møde i november i fjor vedtog at bede Sejlflod Kommune om at lukke skolen. Og kommunalbestyrelsen har netop kvitteret officielt: Alle elever i Dokkedal Skole skal efter sommerferien gå i Mou Skole syv km derfra.
For tre år siden protesterede forældrene ellers vildt imod en spareplan, der gik ud på akkurat det samme, nemlig lukningen af Dokkedal Skole. Alle kræfter blev mobiliseret, og efter en række borgermøder og en storm af indsigelser mod spareplanen, måtte kommunalpolitikerne bøje sig og lade skolen leve videre.
Den kovending kræver forklaring:
Landsbylivet smuldrer
– Dengang – for tre år siden – var skolebestyrelsen lige begyndt på sit arbejde. Vi havde alle sammen været på et tredages kursus i bestyrelsesarbejde. Og da vi så havde konstitueret os, så var det første punkt på dagsordenen et forslag fra kommunen om en ny skolestruktur. Og et led i skolestrukturen var altså, at Dokkedal Skole skul1e lukkes. Det blev vi ærlig talt noget knotne over. siger formanden for Dokkedal Skoles bestyrelse, Poul Lund Pedersen.
Han siger, at forældrenes argument dengang var, at hvis skolen lukkede, så ville det lille landsbysamfund uddø totalt. En udvikling, der allerede var langt fremskredet. For 12 år siden kunne byen mønstre en bager, to købmænd, en smed, en cykelsmed, en sparekasse-filial, to snedker-tømrerforretninger og en murerforretning.
For tre år siden var alt væk – der var kun den ene købmand tilbage. Det var i den situation, beboerne i Dokkedal sloges for skolens liv med næb og klør.
For få udfordringer
– Skolen fik en chance mere, men landsbyen gik alligevel ned. Fraflytningen fortsatte, og den sidste købmand måtte lukke for to år siden. For tre år siden var der 25 elever i skolen. Nu er der kun 15, og det er for lidt, siger Poul Lund Pedersen.
– Der går fem børn i børnehaveklasse, 1.-2. klasse er samlet i en med syv elever og 3.-4. klasse er også samlet – med to elever i 3. klasse og en elev i 4. Undervisningsmæssigt er det selvfølgelig helt fantastisk, at der er to en halv lærerstilling til kun 15 elever. Det er det sociale, det kniber med, når der efterhånden er så få elever, siger Poul Lund Pedersen.
En af lærerne, Bente Andersen, supplerer: – Børnene mangler ofte nogen at lege med. Specielt pigerne har problemer, for der er 10 drenge, men kun fem piger. Der er simpelt hen for få udfordringer for dem, siger Bente Andersen. Hun synes, det er trist, at skolen lukker. men hun kan godt se, at den ikke har nogen fremtid, når børnefamilierne flytter fra egnen.
Rolig afvikling
Også skolebestyrelsen havde rnasser af følelser i klemme, da den traf beslutningen om at lukke landsbyskolen. Men bestyrelsesmedlemmerne valgte at være realistiske og samtidig skaffe good-will i kommunalbestyrelsen.
– Jeg er sikker på, at kommunalpolitikerne ikke havde lukket skolen i år – det er jo et valgår. De ville have ventet til næste år, så hvis vi ikke havde foretaget os noget, havde Dokkedal Skole såmænd nok fået et år mere at leve i.
Men i skolebestyrelsen var vi enige om. at vi ikke ville gå på barrikaderne på samme måde igen. Vi ville have en god og rolig afvikling af skolen. Og ved at lukke selv. mente vi, at vi ville stå stærkere over for kommunen, siger Poul Lund Pedersen.
Mere velvillig kommune
Han peger på. at kommunen allerede har garanteret en fordelagtig skolebusordning for Dokkedal Skoles elever, der efter sommerferien skal køre den 10 km lange tur til nabobyen Mou
hver dag. Også i forhandlingerne om den fremtidige brug af skolebygningerne vil kommunen være mere velvilligt indstillet, mener han.
Den tidlige beslutning om at lukke skolen, har også givet god tid til at sikre kommunikationen med bestyrelsen på Mou Skole. Den tæller i forvejen to forældrerepræsentanter fra Dokkedalområdet, og frem til sommerferien sidder et medlem fra Dokkedals skolebestyrelse med som observatør ved møderne i Mous skolebestyrelse.
Lærerne i Dokkedal bliver ikke fyret – de kan få arbejde på andre af kommunens skoler.
Poul Lund Pedersen har ikke mange officielle pligter tilbage som formand for Dokkedals skolebestyrelse. Men en af dem ligger ham meget på sinde. Han er ved at samle materiale til et lille skrift om landsbyens skolevæsen, der har historiske rødder helt tilbage i 1700-tallet. Og så er han – med blødende hjerte – gået i gang med at arrangere afslutningsfesten.
Niels Kristian Jørgensen
i tidsskriftet BØRN Skole og Samfund
Nr.3 marts 1993
Den første skoleleder var med i syvårskrigen – født i 1780:
SØREN CHRISTENSEN RAAL
1813-1825
Han var født i Egense 15. maj 1780. Under Syvårskrigen blev han taget til søtjeneste og giftede sig så på Sjælland med svenskfødte Birthe Andersdatter. De kom til Dokkedal i 1813. Da var da 33 og 28 år gammel.
Han var en dygtig og ihærdig mand i faget, velanset i skolekommission og forstanderskab og en udtalelse herfra i 18l6: Skolelærer Søren Raal er en mand af simple kundskaber og lige så simple sæder, men vi kender ham som en skikkelig almuemand, der opfylder alle regler om almueskoler på landet.
I 1820 1år han udbetalt 8 rigsdaler i flidspræmie og 1822 tår han af kommunekassen 4 rigsdaler.
I 1825 døde degnen Peder Pedersen, Mou, og i to år, 1822-24, var Søren Raal vikar for P.P. ved Mou Skole og besørgede både undervisningen og kirkesangen. Det ser ud som han i den tid er gået til Mou, da han har fået udbetalt 2 rigsdaler til støvler i 1922 og i 1923 2 rigsdaler, 4 skilling og det sidste år også penge til logi. Efter degnens død overtog han hele undervisningen.
Efter en henstilling til direktionen fra skolekommissionen i Mou. Blev Søren Raal forflyttet til Egense 1825 som en påsk6nnelse for flid og dygtighed. Der var bedre vilkår i Egense, større løn for den store familie. De havde syv børn. Det ses her den forskel der var på de to distrikter.
JENS NIELSEN
1825-1829
Jens Nielsen var vikar for Søren Raal i Dokkedal i to vintre. Han var født 5. april 1806, konfirmeret 1821 i Mou Kirke med karakteren “god kundskab og opførsel”. Han var søn af en husmand Niels Nielsen i Dokkedal, og betegnedes som et flinkt ung menneske.
Han rejste fra egnen i 1829, 23 år gammel.
NIELS CHRISTENSEN
1829-1864
Niels Christensen ankom til Dokkedal fra Budum i Als Sogn, 35 år gammel.
Niels Christensen overtog embedet ifølge skrivelse fra pastor Fritz, Mou, og forpagter Fangel, Vildmosegården, 1. maj 1829. Han blev i Mou Kirke viet til Dorthe Pedersdatter af Dokkedal i 1830.
De ejede selv et hus og gav afkald på lærerbolig. Niels var invalid og haltede slemt. Han var en livlig selskabsmand med foredrag og sang ved festlige lejligheder.
Et brev fra provsten til præsten i Mou med en klage over læreren i Dokkedal, der “kun udviser nogenlunde flid i sit embede og skolens tilstand kun betegnes som nogenlunde”.
Pastor Jakobsen skriver tilbage om at fritage læreren for gymnastik, da denne er invalid, og en anden blev antaget til dette.
HANS THOMAS JESSEN
1864-1872
Lærer Jessen ankom 24. december 1864 med en skrivelse fra provsten i Ferslev, R. C. Deiecmann, om at han var ansat som lærer ved Dokkedal Skole fra l. januar 1865. Desuden stod der, at Hans Thomas Jessen skulle nyde de sædvanlige indtægter, 6 td.
rug, 2o td. byg efter kapiteltakst, offer og acidentrer, skolepenge o. lign. Distriktet må sørge for et anstændigt værelse med varme og han anbefales på bedste måde til kommission og beboeres velvilje, hed det i skrivelsen.
Hans Thomas Jessen var ikke uddannet lærer. Han var født 1840 og ansat i Nordsted-Spinkebøl i Slesvig, men blev som andre dansksindede lærere forjaget i 1864. Det var ham der leverede tegning til det nye skolehus med mange vinduer, der på pastor Knudsens foranledning blev bygget i 1867. Her kan tilføjes, at der på et møde 9. januar 1867, hvor byboerne i Dokkedal var tilkaldt, blev besluttet, da man nu havde et nyt skolehus, i samråd med pastor Knudsen, at holde gudstjeneste i skolen den 1. og 3. søndag i hver måned.
Hans Thomas Jessen rejste fra Dokkedal til Gaaser 26. december 1872.
NIELS PEDERSEN
1873-1880
Niels Pedersen var allerede en kendt mand i sognet for sin virksomhed som lærer i Østerenge og som leder af flere aftenkurser i Mou. Niels Pedersen forsøgte flere gange at finde større embeder, men det ser ud som skolekommissionen har lagt lidt til lønnen, for at beholde ham. Han blev i Dokkedal i syv år, men blev så forflyttet til Fjeldsted ved Sindal i 1880.
MORTEN ANDERSEN
1880-1885
Morten Andersen var søn af gårdejer Anders Svendsen i Egense. Født 1854, Han var vinterlærer i Mou i to år, 1811-73, var på højskole i Brønderslev, på Ranum Seminarium i tre år, dimitteret 1778, var hjælpelærer i Lillevorde-Visse, inden han i 1880 blev kaldet til Dokkedal som lærer.
Han blev viet i Mou Kirke 9. oktober 1880, 25 år gammel, til den 19-årige Marie Elisabeth Poulsen, datter af gårdmand og mølleejer Poul Jellesen, Mou.
Morten Andersen var en afholdt lærer og fik anerkendelse fra provst Sommer for hans religionsundervisning. Andersen blev forflyttet til Skovstrup i Gunderup Sogn 25. februar 1885.
JØRGEN KHISTIAN KRISTIANSEN
1885-1892
Jørgen Kristian Kristiansen var husmandssøn fra Malle ved Løgstør, uddannet på Ranum Seminarium 1885 og andenlærer i Romdrup-Klarup inden han 29. april 1885 blev ansat som enelærer ved Dokkedal Skole.
Han var som sine forgængere en dygtig og afholdt lærer og fik som disse meget ud af sin jordlod. Til læreembeder hørte jo på den tid nogle få td. land jord som en del af lønnen. I 1887 fik Jørgen Kristian Kristiansen ekstra 20 kr. for sin duelighed. Der blev senere også bevilget 4 k. til violinstrenge. Kristiansen blev kaldet til en lærerstilling i Nr. Kongerslev i 1892.
JOHAN FREDERIK OLSEN
1892-1921
19. april 1892 meldes i en skrivelse fra provst Rasmussen, at andenlærer i Ravnkilde, Johan Frederik Olsen, er kaldet til enelærer i Dokkedal. Olsen var født 27. juli 1860 i Daglykke-Asminderød. Hans var skomager og Olsen var ved landbruget til han blev 23. Først da kom han til at læse og blev optaget på Jenstrup Seminarium.
Efter at have været lærer ved Tjele-Langå og tredje- og andenlærer ved Ravnkilde, blev han ansat ved Dokkedal Skole i 1892. Han var en særdeles pligtopfyldende lærer, men lovlig hård ved børnene og han havde de første år ofte besøg af misfornøjede forældre, og der går mange historier om Johan Frederik Olsens afstraffelser: En hæk af syrener uden om skolen leverede “spanskrør” til hans forbrug.
Gymnastikpladsen i Dokkedal var en lille græsklædt plads et stykke fra skolen i nærheden af en mødding fra en gård på modsat side. I gymnastikprotokollen, der førtes dengang, har Olsen klaget over stank fra møddingen og om sommeren blev der i stedet badet i havet.
Olsen var ikke landmand og jorden til embedet bad han sig fritaget for mod et vederlag på 100 kr. fra december 1899. På grund af sygdom tog Olsen sin afsked i 1921 og købte hus i Mou.
PETER MARIUS ERENREICH
1921-1945
Han var ved landbruget til han fik sin eksamen ved Gedved Seminarium og vikarierede ved flere skoler inden han blev ansat ved Dokkedal Skole i 1921. 7. marts 1923 holdt han bryllup med sin husbestyrerinde Astrid Aaen i hendes fødehjem, Aaensgaard i Sulsted Sogn. Lærerstaben fra Mou Sogn var indbudt.
Erenreich var lærer i en tid, hvor der var stor fremgang i Dokkedal. Den gamle skole fra 1867 blev kasseret af sundhedshensyn og en ny blev bygget uden for byen i 1939.
Børnetallet steg voldsomt i krigens dage, da et stort antal tørvearbejdere flyttede til byen. Således måtte der allerede i 1943, hvor elevtallet var oppe på 88, tilbygges skolen med et klasseværelse, en gymnastiksal og en lærerbolig.
Peter Marius Erenreich søgte sin afsked i 1945 og bosatte sig efterfølgende i Hasseris.
AKSEL KRISTIANSEN
1946-1983
Aksel Kristiansen blev under den tidligere førstelærers sygdom sendt til Dokkedal Skole som vikar, og da stillingen blev opslået blev han fast ansat l. februar 1946. Hustruen Ingeborg Kristiansen blev efter flere perioder som vikar fast tilknyttet skolen i 1949.
Samtidig påbegyndtes opdyrkningen af Lille Vildmose, og da statshusmandsbrugene blev bygget gav det stor tilflytning. Der måtte udvides, og i Ingeborg og Aksel Kristiansens tid som lærerpar, blev der bygget til tre gange, nemlig i 1953, 1963 og 1965.
På det tidspunkt var elevtallet på omkring 140. Fem faste lærere var da tilknyttet skolen, og foruden lærerboligerne på selve skolen, var der yderligere to ude i byen.
I årene efter faldt børnetallet ganske støt, og i 1919 blev 7. klasse overflyttet til Mou Skole. Efter kirkebyggeriet i 1965 fungerede Kristiansen som sanger og organist ved kirken. Parret søgte deres afsked i 1983 og bosatte sig i Bælum.
JOHN ERIK OLSEN
1983-1987
John Erik Olsen. der er fra Hadsund, blev ansat som lærer på Dokkedal Skole, mens Aksel Kristiansen endnu var på skolen, og fortsatte som leder, da stillingen blev ledig.
Børnetallet fortsatte med at falde, og skolen mistede såvel 5. som 6. klasse i 1984, men der var nu oprettet børnehaveklasse, så der blev fem årgange på skolen.
John Erik Olsen søgte sin afsked til årsskiftet 1986-87 og rejste til Australien.
JENS BRINK
1987-1993
Som leder efter John Erik Olsen blev Jens Brink, Smidie, antaget. Han havde vikarieret på skolen, og var således godt kendt med forholdene på så lille en skole. Der var nu kun omkring 25 elever tilbage, men det fungerede perfekt, da alle fortsat var indstillet på skoledrift i Dokkedal.
Det fortsat faldende elevtal nødvendiggjorde lukningen. Sammen med Jens Brink er Bente Andersen og Elna Rasmussen tilknyttet skolen som lærere. Alle tre er tilbudt job på andre skoler i Sejlflod Kommune.
Foruden de nævnte er Helga Borup tilknyttet skolen som rengøringsassistent.
