Da krigen kom
Da krigen kom til Dokkedal
Livet i Dokkedal mellem de to verdenskrige var egentlig ganske udramatisk. Det var hårde tider økonomisk for mange familier – der var rimelig gang i fiskeriet, og man lagde planer om at bygge en fiskerihavn, mens bønderne måtte kæmpe for at få mad på bordet til de mange børn, der var det normale dengang. Største delen af vildmosen var stadig ikke opdyrket, idet der blev stukket tørv til det lokale behov.
Alt dette blev vendt på hovedet, da krigen kom med drama og den største omvæltning i egnens historie – udvindingen af sphagnum og tørv til cementfremstillingen på Aalborg Portland.
Det er nok en udbredt opfattelse, at den tyske værnemagt alene interesserede sig for at sikre sig mod landgang fra de allierede på den jyske vestkyst, og det er da også korrekt, at langt de fleste af de knap 2000 tyske bunkere blev bygget der.
Men tyskerne havde ikke helt overset ‘bagindgangen’ via den jyske østkyst, hvis de allierede krigsskibe ellers klarede turen gennem minefelterne i Skagerrak. Derfor fik Dokkedal en mindre birolle med kanonstilling lige syd for byen og en og øvelsesområde for tyske bombefly. Samtidig knoklede over 1000 mand med at hente tørv op af Lille Vildmose, som blev kørt med tog til Aalborg Portland, der stod for leverancen af cement til bunkerne. Et faktum, man måske næsten kan overse, når man i dag besøger den tre kilometer lange Portlandmose i noget af det sidste højmose, der er let tilgængeligt for gæster.
Det var først et stykke inde i krigen i 1944, da den tyske krigslykke vendte, at tyskerne styrkede befæstningen med tre anlæg ved Dokkedal. På det tidspunkt var der allerede kanonstillinger ved Skovgaarde på Djurslands nordkyst og øst for Hals nord for Dokkedal. Her bestod de tre anlæg af:
- En kanonstilling med 4 stk 75 mm panserværnskanoner blev etableret fire kilometer syd for Dokkedal ved Knarmov Gårde.
- På toppen af en af en bakke i Mulbjerge umiddelbart nord for P-pladsen ved den nyetablerede Ørnereden blev opført en radarbunker, og
- På strandengen ved den nordlige del af Mulbjerge byggede man en observation til træning af styrtbombere.
- Det fortælles, at der også var en kanonstilling ved befæstningen ved Ørnereden, men det kniber med dokumentationen. Der er intet synligt fundament, men der er tydelige spor efter løbe/skyttegrave helt på toppen af bakken.
Da krigslykken vendte for Tyskland midt i 1940èrne, og de allierede tropper efter invasionen rykkede frem, vurderede den tyske generalstab, at der kunne være risiko for en landgang i Jylland.
Vestkysten mentes tilstrækkeligt beskyttet, men de svagt beskyttede indre farvande faldt i øjnene og det besluttedes i 1944 at etablere et antal små kystbatterier.
13 af disse blev hver bevæbnet med 4 stk 75 mm-kanoner, ombygget til marineudgave, i alt 52.
Disse batterier var Knarmou, Helberskov (ved indsejlingen til Mariager Fjord, Udbyhøj (ved indsejlingen til Randers Fjord), Skovgårde og Gjerrild på Norddjursland. De øvrige var Katholm, Silistria, Abelshoved, Halskov, Alleshave, Ordrup Næs, Ebbeløkke og Salgaardshøj.
Kanonerne i Knarmou og Helberskov blev fjernet senest i 1946 og fundamenterne (“kanonbriske”) blev i lighed med andre steder gjort ubrugelige pga risikoen for at Rusland, der holdt Bornholm besat længe efter krigen, skulle genoptage fremrykningen og besætte Jylland og øerne.
Derimod står radarbunkeren bygget i beton stadig. Observationsbunkeren ses også tydeligt fra Stejlgabet ved Spejderlejren – et par hundrede meter ud mod kysten. Den seks meter høje betonbunker ligger midt på græsengen helt forladt – bortset fra de græssende heste, der indimellem finder ly for regnen.
Det er også veldokumenteret, at tyskerne skød tusindvis – granater ud i vildmosen, hvor der stadig var store områder med blød højmose. Granaterne dukker stadig op af mosen.
Bunkeren på toppen af Mulbjerge var en to-etagers betonbygning af typen FUMO 3 – Funkmessortungsgerät der Kriegsmarine – som blev benyttet ved mineudlægning og -rydning. Desuden var der var den fine udsigt ideel til at overvåge den vigtige indsejling til Limfjorden.
Fra FUMO 3 gik der telefonledninger til bunkeren på strandengen – ophænget er stadig lidt synligt, som kunne rapportere om resultatet af bombeøvelserne, som så gik videre til basen ved Aalborg.
Udover de stadigt klart synlige bunkere havde tyskerne indrettet et jordkampanlæg med skyttegrave og maskingeværreder. Det strakte sig over næsten to kilometer på vandsiden af Mulbjerge og kan stadig anes, hvis man ser godt efter ved Stejlgabet.
https://images.app.goo.gl/pzuSGoxmgWPXumxB8
Tysk bombefly styrtede – fire omkomne
Helt anderledes dramatisk var situationen om aftenen den 14. juli 1943. På dette tidspunkt var Aalborg Lufthavn/Aalborg Vest stærkt bemandet og blev blandt andet benyttet til uddannelse af unge piloter på bombefly. Den tomotorede Junckers var den mest anvendte på tysk side, og her gik øvelsen ud på at kaste bombeattrapper af beton på strandengen ved Mulbjerge – mens det hele blev observeret fra bunkeren på stedet.
Men da det var ved at blive mørkt kastede Junckers 88 A-4 med serienummer 1738 sin sidste attrap. Efter at have smidt deres øvelsesbomber, trak pilot Unteroffizier Josef Görlich for sent op og ramte jorden nord for observationsbunkeren kl. 19:45 timer. Flyet blev smadret, og dele af vraget blev spredt hen over engen. Haleafsnittet endte i en nærliggende grusgrav, mens en af motorerne ramte og ødelagde et lokum tilhørende husmandsgården på Dokkedalvej 91. Heldigvis var det ikke optaget på det tidspunkt.
Vraget blev spredt ud over et større område, og en brand startede i lyngen. Besætningen blev kastet ud af vraget og blev fundet døde af de lokale beboere. Den fire mands besætning bestod af pilot, underofficer Josef Görlich, navigatør, konstabel Karl Karner, underofficer Karl Riegel og skytte, overkonstabel Hermann Bauer. Ligene blev efterfølgende indsamlet af Luftwaffe og blev begravet på Frederikshavn kirkegård den 21/7 1943 kl. 13:00.
Bomber ved Sognefogedgården
Krigen kom også tæt på engang i ’42, da tyske og allierede fly kom i ildkamp over Kattegat. Oplysningerne er sparsomme, men der er en rapport fra det lokale postbud i Dokkedal om hvad han så ved Sognefogedgården umiddelbart nord for Dokkedal.
En nat i året 1942 stod der et større luftslag sted over Kattegat. En tysk flyver blev forfulgt af allierede maskiner, og tilfældet ville at flyveren kom ind over land nord for Dokkedal. For at lette sin maskine, kastede den tyske flyver sine bomber, de faldt i nærheden af en gammel bindingsgård (Sognefogedgården), der led stor skade på murene og alle ruder blev knust, og på nedslagsstedet blev der dybe huller i jorden.
Endnu et flystyrt i 1944
Senere i 1944 gik det galt igen. Et tosædet tysk træningsfly på øvelsesflyvning styrtede 9. november 1944 ned på Kragelundsmarken i skovens sydlige del. Skytte Laurits Jacobsen fandt flyet, der stod på næsen med begge piloter døde i sæderne. En del af de meget unge soldater fra kanonstillingen blev udkommanderet til bevogtning af flyvraget, der blev delvist adskilt og transporteret til Aalborg. Skytten boede i Skelhuset lidt syd for de to dengang eksisterende Knarmov Gaarde tæt syd for stillingen. Sønnen Frode Jacobsen gik i skole i Dokkedal og matte derfor – ledsaget af bevæbnet vagt – gå eller ride gennem kanonstillingen på vej til og fra skole.
Historien om besættelsestiden er levende beskrevet af et førstehåndsvidne, der havde sin daglige gang i Dokkedal, nemlig landpost Anders Peder Knudsen – som nævnt tidligere. Han var født i 1876 og døde i 1961, men hans beretning udkom senest i maj 1983 med Mou Sognehilsen. Han har heller ikke bekræftet, at der var en kanonstilling ved bunkeren på bakketoppen, men der var dybe skyttegrave.
Udover de to flystyrt nævnt tidligere, skete en nødlanding med dødelig udgang den 24. marts 1944 – ved Nørrebjerg lidt nord for Smidie. Eet transportfly af typen Junckers JU52 blev angrebet af en engelsk Mosquito jager. Læs hele beretningen fra Niels Wulff, Bælum, i denne artikel bragt i 2003.
