Spagnum i dag
– siden opdateres…
Se film om tørvekampagnen i 1941
Tørv og spagnum fra Lille Vildmose fik afgørende betydning for produktionen af cement fra Aalborg Portland, da krigen satte en stopper for importen af kul.
Se den enestående film om ‘De hundrede Dage 1941′ med optagelser fra mosen og cementproduktionen i Aalborg.
Tørv indvindes specielt i de to graveområder i Store og Lille Vildmose. Presset på de tilgængelige tørveforekomster er blevet øget i de senere år som følge af ønsket om at bevare større dele af Lille Vildmose til naturgenopretning. Produktionen af sphagnum her i regionen har hidtil været den dominerende på landsplan, men med reduktionerne af graveområderne til spagnumindvinding i Råstofplan 2008 forventes det, at ressourcerne højest vil række til en indvinding 5 – 10 år frem i
tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer til sphagnumindvinding i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet.
Lille Vildmose omfatter et ca. 7.600 ha stort naturområde Området er et dels privat og dels statsejet, fredet område, hvoraf størstedelen ejes af Aage V. Jensens Fonde.
Det er det største højmoseareal inden for løvskovsbæltet i Nordeuropa med tørvelag på op til 5 meters tykkelse. Det førte under 2. verdenskrig til en stor produktion af tørv til opvarmning, der senere er omstillet til produktion af spagnum til gartneri og haver.
Landskabet i Lille Vildmoseområdet er domineret af tre hovedelementer: Højmosen på den tidligere havbund, de tidligere øer i stenalderhavet samt kystskrænterne fra dette havs største udbredelse.
Stenalderhavet strakte sig ud over hele Himmerlands østlige del med en række øer, f.eks. Mulbjerge, Smidieøen, Tofte bakke og længere mod syd Als bjerg. I takt med at landet steg og havet trak sig tilbage, dannedes en lavvandet lagune vest for Mulbjergene og Tofte Bakke.
Lagunen voksede til med rørskov og forsumpede og langs øernes rand voksede skove af eg og fyr. Senere indvandrede sphagnum-mosserne og opbygningen af hængesæk og højmose begyndte. Fire lavvandede søer, Tofte-, Birke-, Lille- og Møllesø blev dannet på sletterne. Søerne blev aldrig lukkede af højmosens sphagnummos.
Region Nordjylland har hidtil været vigtigste område i landet, hvad angår indvinding af tørv og sphagnum. Omkring 80 % af landets samlede produktion foregår i Store og Lille Vildmose.
Produktionen af tørv og sphagnum har gennem mange år ligget nogenlunde konstant omkring 300.000 m³, men i de seneste år er indvindingen specielt i Lille Vildmose faldet markant som følge af de fredningsmæssige tiltag, der er foretaget der. Det har medført at produktionen i Region Nordjylland er halveret i forhold til hvad den var før. Mindre mængder sphagnum er indvundet i Måstrup Mose og Hals Mose.
Der er lavet detaljerede indvindings- og efterbehandlingsplaner for de to graveområder i 1989 og 1990.
Planlægningen i Lille Vildmose er siden fulgt op af en fredning, der har betydet afvikling af en stor del af tørveindvindingen, da man bl.a. har tilstræbt, at en større del af tørven skal efterlades på arealet af hensyn til efterbehandlingen.
Med reduktionerne af tørvearealerne i Råstofplan 2008 forventes det, at ressourcerne vil række til en indvinding i højest 5-10 år frem i tiden, afhængig dog af udviklingen i produktionen. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet.
En stadig større del af den sphagnum, der bruges i Danmark, importeres i dag, specielt fra Østeuropa. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Om det er en faktor, der får nogen reel betydning for tørveindvindingen er dog usikkert.
SÅDAN ARBEJDER PINDSTRUP MED
ANSVARLIG GENOPRETNING AF NATUREN
Claus og mosen
Claus Jensen har været ansat hos Pindstrup i mere end 35 år. Han har boet ved Lille Vildmose i hele sit liv og kender området ud og ind – mosen og dens dyreliv, fugleliv og planter. Bortset fra en periode på tre måneder, hvor han troede, at han skulle være mejerist, har han arbejdet i og omkring mosen altid. Claus er i dag ansvarlig for genopretningen af de moser, Pindstrup har indvundet sphagnum i.
Hvorfor arbejder Pindstrup med naturgenopretning?
– Det gør vi, fordi vi gerne vil efterlade naturen i så god stand som muligt, når vores produktion i et område er færdig. Vi synes også, at mosen er smuk, og vi vil helst se områderne blive til naturlig mose
igen. Derfor er vi engageret i at genoprette de områder, vi ikke længere arbejder i, så vi kan aflevere dem i en bedre naturmæssig stand. Og det er fantastisk at se den forvandling, der sker. Man kan virkelig se
resultaterne.
Det har været en proces for os hos Pindstrup. Går vi 20 år tilbage, så interesserede vi os mest for tørven og at få den høstet. Det var kun nogle få af os, der vidste, hvordan den friske sphagnumplante ser ud.
Men i dag – da ved vi alle sammen i Pindstrup, hvordan den ser ud, og at den er betingelsen for, at ny mose vokser frem.
Hvad gør man rent praktisk?
– Formålet med at genoprette er at få sphagnumplanten til at vokse og brede sig i mosen igen. Vi er med i forskellige projekter, fx sammen med Aage V. Jensens Fonde og Naturstyrelsen, og det har vi været i
over 10 år. Det er virkelig spændende.
Ved at prøve os frem har vi fundet den metode, der virker bedst, så sphagnumplanten får de bedste vilkår og lige så stille tager over. Det er helt afgørende, at vi regulerer vandstanden præcist, så det er lige
tilpas for planten, ikke for meget og ikke for lidt.
Vi har også arbejdet med at pode et område med sphagnum, så vi ligesom hjælper væksten i gang. Vi henter frisk sphagnum i ét område, og så spreder vi det ud i et andet ved at bruge en grønthøster. Det
giver rigtig fine resultater.
Hvad kan Pindstrup særligt bidrage med for at genoprette naturen?
– Vi har jo været her altid, vi kender mosen. Vi ved alt om at passe på områderne og om at færdes her. Vi har den viden og de maskiner, der skal til for at arbejde her. Vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke
virker. Så det er de praktiske ting og erfaringen, vi kan bidrage med. De ting, man ikke kan regne sig frem til bag ved et skrivebord.
Når Pindstrup høster sphagnum, også kaldet tørv, foregår det kun på områder, som har været drænet i
mange årtier. De blev typisk drænet, for at man i tidligere tider kunne grave tørv til brændsel. Pindstrups
aktiviteter foregår altid på basis af miljøgodkendelser og tilladelser fra myndighederne.
For at sikre den bedste, naturmæssige genopretning har Pindstrup taget initiativ til, at områderne tilbagelægges til natur, ikke til landbrug, sådan som det var almindelig praksis førhen.
Ugens Moseprofil: Claus Jensen, Produktionsleder ved Pindstrup Mosebrug.
Claus er uddannet landmand, født i Egense, opvokset i Høstemark og bor idag i Mou og har boet hele mit liv på kanten af Lille Vildmose.
Claus blev ansat ved Pindstrup Mosebrug i 1983 i selve mose-afdelingen og kender dermed mosen som sin egen bukselomme og har været med i tørveudvindings tiden og er nu med som aktiv deltager i de store ændringer der sker i mosen.
Mosen har altid været en stor del af hans liv, arbejdsmæssigt og privat og da det meste af livet foregår udendørs med naturen i focus er det nok derfor han smiler og nyder regnbuen i baggrunden.
I dag har Claus ansvaret for råvare-produktionen i lille og store vildmose, samt opsyn med de arealer som tilhører Pindstrup Mosebrug begge stede
