Remisen

Remisen i Dokkedal

Remisen - Dokkedals arbejdende værksted

Remisen har i løbet af ret få år udviklet sig til et af Dokkedals største trækplastre – for folk både i lokalområdet hele regionen. Historien om det arbejdede værksted fænger hos de fleste – ikke mindst fordi det bemandes af folk med forstand på lidt ældre teknik – meget passende i forhold til den noget fremskredne gennemsnitsalder…

I en ny film fra TV fritid fortæller Poul Falden, der var med helt fra starten, om baggrunden og de første år i Remisens levetid – og ikke mindst dens ‘genopstandelse’ efter en længere årrække i dvale.

John Hane-Schmidt fortæller om varmluftmotoren, som han holder kørende og hver tirsdag formiddag kan ses og høres tøffe uden for værkstedet. Og om det fladbundede fartrøj ‘Skarven’, som han også har været med til at restaurere fra en rustbunke. Og de små modelmaskiner, der helt af sig selv får humøret op med et par grader hos alle små og store drenge…

Desuden fortæller oldermand Kjeld Sørensen om forholdet til Vildmoseforeningen og flere af de klenodier, som arbejdet på Remisen har givet nyt liv i de senere år.

Klik på linket her:

Men – se hellere filmen selv…  

Den første tur på 'lokalbanen' ved Remisen
Remisen var oprindeligt et værksted for tog, der blev anvendt til transport af mergel

Indvielse af Kastrup lokomotivet

Indvielse af Kastrup lokomotivet – TV2 Nord – opdateres

Indvielse af banen ved Vildmosecentret

Det var en stor dag for såvel Remisen som Vildmosecentret den 21 juni 2012, da den nye bane med nyrenoveret togmaterial blev taget i brug.

Den dag i dag en af de større attraktioner, som gæsterne på Vildmosecentret glæder sig over. Og lokomotivet køres fortsat af folk fra Remisen.

Remisens historie

(med tak for lån til Remisen)

I 1930-erne overtog Den danske Stat den nordlige del af Lille Vildmose med henblik på at dræne og kultivere den. Et enormt og kostbart entreprenørarbejde tog sin begyndelse, da mosen skulle omdannes til landbrugsjord.

Kilometervis af tipvognsspor blev lagt ud efter at kæmpefræsere havde omdannet den tuede moseoverflade til nøgen agerjord.

For at få et acceptabelt udbytte på de nyopdyrkede områder, var det nødvendigt med mergling af dem. Der blev fundet god velegnet mergel ved Randrup, og her blev der åbnet en mergelgrav.
For at få merglen til Lille Vildmose blev der i 1936 – 37 anlagt en bane fra mergelgraven til Kongerslev Hede, derfra videre til Vildmosen og gennem den helt til Dokkedal, hvor værkstedet i 1939 blev bygget til vedligeholdelse af tipvogne og lokomotiver. Skinnerne førte helt ind i værkstedet, deraf navnet ”Remisen”, der egentlig betyder endestation, men navnet blev hurtigt knyttet til værkstedet af lokalbefolkningen.

Mergeltransport

Anlægget til mergeltransport blev benyttet omkring 10 år, da var behovet for mergel stort set ophør, men en del af banen blev i 1949 overtaget af Pindstrup Mosebrug, som havde anlagt en briketfabrik i Kongerslev. Sporet blev nu brugt til transport af tørv hertil, til hadsundbanen blev nedlagt i 1969.

De sidste år blev banen brugt til transport af spagnum til jordforbedring og først i 2008 blev de sidste spor taget ud af drift.

Værkstedet

Værkstedet i Dokkedal var for sin tid et moderne værksted med smedje, esse, drejebænk, shaper, søjleboremaskiner, maskinsav o.a. derudover naturligvis håndværktøj og redskaber, ligeledes indrettedes et velassorteret reservedelslager.

Remisens storhedstid

Remisens storhedstid var i 40-erne og 50-erne, en periode, hvor der var mangel på næsten alt, men som følge stor opfindsomhed hos personalet kørte produktionen på normalt niveau alle årene.

Da Ejnar Rolandsen fratrådte i 1972, havde Remisen i mange år ikke tjent sit oprindelige formål, og Pindstrup mosebrug havde med tiden overtaget spormateriel, lokomotiver og vogne.

Vildmosetilsynet

Da Rolandsen blev afløst af Ejvind Haslund som arbejdsformand hos vildmosetilsynet, var arbejdet for længst koncentreret omkring driften i mosen, tilsyn med kreaturer og mere traditionelt markarbejde. Vedligeholdelse af traktorer m.v. blev nu stort set foretaget af folk udefra. Derfor var den opgave,som Remisen var blevet bygget til, blevet overflødiggjort – det var sket så hurtigt, at der ikke var foretaget investeringer, derfor fremstår Remisen i dag som i sine første år.

I 1999 overtog Sejlflod Kommune bygningerne, og en flok interesserede mennesker med Naturvejleder Thorkild Lund i spidsen gav sig til at rydde op og klargøre bygningerne, så man kunne modtage besøgende – et arbejde, der stadig fortsætter.

Remisen i dag

I dag fremstår Remisen som den gjorde i 30-erne og giver gæster mulighed for at se – og få forklaret – både maskinerne i værkstedet og samlingen af landbrugsmaskiner.

På sporet, der oprindelig førte fra mosen til Remisen, står Grev Schimmelmanns gamle renoverede jagt dræsine, som man kan få sig en lille tur i.

Ved kommunesammenlægningen kom Remisen administrativt under Aalborg Kommunes tekniske forvaltning.

Efter Lille Vildmosecenteret blev bygget i 2005, har der været et godt og frugtbart samarbejde Remisen og Centeret imellem.