Scanlite Vinduer Aps. er vel nok Dokkedals mest synlige virksomhed. Kommer man kørende sydfra er domicilet slet ikke til at undgå – på hjørnet af Kystvej og Møllesøvej – vejen til Lille Vildmose.
Fra basen i Dokkedal servicerer firmaet hele Danmark samt Norden med.
Produkterne omfatter primært døre og vinduer i plast og andre materialer, og kundekredsen er såvel private som erhvervslivet. Også når det gælder rådgivning om alt fra små ændringer i dagligstuen til valg af materialer for kommunalt byggeri.
Virksomheden har været i branchen siden 1984 og har derfor mange års erfaring med udvikling, fremstilling og levering af plastdøre og -vinduer, der er certificeret, kvalitetsstemplet og genbrugsbevidst.