Sneen lagde beslag på både landskab og opmærksomhed i det nordjyske i den tidlige decemberstorm. Men i Dokkedal er det måske mere selve stormen – i kombination med højvande, der har anrettet de største skader.
Med vinden i nordøst får Dokkedals lange badebro bølgerne direkte ind fra ‘bagbord’, og ved højvande kan vandstanden under normale forhold nå ganske tæt på broen, og der er tidligere set en del planterester på broen efter sådan en kombination. Men onsdag snerrede stormen ekstra med tydelige skader broen både forholdsvis tæt på land og helt yderst på broen.
Området ved Stejlgabet vedligeholdes af Aalborg Kommune.
Andre steder i Dokkedal væltede stormen en del store træer og rev grene af de træer, der blev stående.