Masser af tv fra mosen
Kom tæt på mosen i 2021 med TV2 Nord
Undertiden kan man færdes i timevis en vinterdag i Lille Vildmose uden at opleve alverden. En hare og nogle fugle på træk – ellers ingen ting.
Det sker næppe en sommerdag, og når man har den nødvendige tålmodighed og held er der masser af se, høre, lugte – ja, opleve.
Der sker også meget bag kulisserne – i vildtplejen med elge og efterhånden mange bisoner, eller visenter, som de retteligen hedder.
TV2 Nord har fulgt året i Lille Vildmose og fanget masser af spændende aktiviteter, som er blevet til hele seks programmer i 2021.