Nyheder

Sæson for fiskeri af stenbider ved Dokkedal

'Janne' af Langø på arbejde ved kysten ud for Dokkedal. Fotos: Asbjørn Berg Jensen.

Fiskere fra Lolland på jagt efter stenbider

Besøgende ved Dokkedal har i den senere tid kunnet se en eller to fiskekuttere en lille kilometer ude i Kattegat – typisk et par timer midt på dagen. De særligt skarpsindige kan også se ganske mange røde vimpler, som markerer udsatte fiskenet.

Det kan umiddelbart være vanskeligt at se, hvad der foregår, men det er netop nu sæson for fiskeri af stenbidere med rogn. Derfor sejler fiskerne langs bundgarnene for at hente stenbiderne op og høste rognen.

På billederne her ses kutteren ‘Janne’ af Langø, som er en lille fiskerihavn ved det vestligste Lolland – ud for Nakskov. ‘Janne’ er ganske godt kendt i hjemhavnen, hvor sæsonens fisk sælges direkte i udsalget med navnet Langø Fiskevogn, som har hele 1.700 følgere på Facebook.

Klik på billedet herunder for at se siden på Facebook.